Analyse

Her får du hjælp til at analysere ”Mif og Æik”. Novellen er skrevet af Jesper Wung-Sung i 2013. Analysen tager fat i disse punkter:

Komposition og genre

Novellen er et barndomsminde, der er fortalt i et tilbageblik

”Mif og Æik” er en barndomserindring. Det vil sige, at den voksne jeg-fortæller tænker tilbage på nogle ting fra sin barndom. Jeg-fortælleren ved derfor, hvad der kommer til at ske siden hen. Det kan vi f.eks. se her:

Det er et af de større undere, at de begge er i live den dag i dag. 

Jeg-fortælleren har altså haft tid til at tænke over, at det er heldigt, at de to drenge ikke er kommet noget alvorligt til. Fortællerens ordvalg som ” viser os, at han nu er blevet voksen.

Vi kan også forstå, at de to drenge må have betydet noget for jeg-fortælleren, siden jeg-fortælleren kan huske dem mange år senere. 

Måske viser historien om Mif og Æiks venskab, at jeg-fortælleren selv savnede at have sådan et fællesskab som barn. Det er sigende, at jeg-fortælleren ikke fortæller om sit eget venskab, men om to andres.   

Der er ingen klare vendepunkter

Der er ikke den store handling eller udvikling i novellen. Mif og Æik er de samme, da novellen slutter, som de var, da den begyndte – bare lidt mere forslåede. 

Der er ingen vendepunkter, der får dem til at ændre deres opførsel. Jeg-fortælleren tænker tværtimod, de stadig ville side på bageste række og give hinanden trælår, hvis de altså ikke var gået ud af skolen efter 9. klasse:

De sad der klos op og ned ad hinanden, i en slags skyttegravskrig som ville være fortsat langt ind i næste århundrede, hvis det ikke var, fordi de på et tidspunkt blev afbrudt af en eller anden lærer, der stak dem et eksamensbevis og bad dem forsvinde fra skolens område.  

Jeg-fortælleren beskriver dog mere og mere vilde eksempler på deres opførsel, efterhånden som novellen skrider frem. 

Det begynder med almindelige trælår, så kamp med våde håndklæder. Derefter en opfindsom skalle-leg med bobleplast om panderne. Så farlige spring på togperronen. Og endelig det cykelhop på byggepladsen, der ender med at koste Æik et brækket ben. 

Eksemplerne eskalerer. Det vil sige, det bliver vildere og vildere. Men der kommer aldrig noget vendepunkt.

Slutningen understreger, at de har et tæt venskab

Efter Æik brækker benet, falder Mif i badet og brækker en arm. Det understreger, hvor tætte de t...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind