Næranalyse (shot-to-shot analyse)

Hvad er næranalyse?

Næranalyse er en særlig type filmanalyse, hvor man udvælger et kort uddrag fra filmen (fx en enkelt scene), som man analyserer meget detaljeret. Næranalyse kaldes også for shot-to-shot analyse, fordi man netop analyserer uddraget med fokus på én indstilling (et shot) ad gangen.

Næranalyse er en velegnet metode til at gå i dybden med instruktørens brug af filmiske virkemidler, fordi den inviterer til stor opmærksomhed på de mindste detaljer i dit valgte uddrag (fx i forhold til kamerabevægelser, billedbeskæring, lydspor eller klipning).

Hvis du selv skal vælge det uddrag, som du vil lave næranalyse af (fx hvis du skriver SRP i Mediefag), så skal du være opmærksom på at vælge et uddrag, hvor der sker noget interessant i forhold til virkemidlerne. Du skal også passe på ikke at vælge et alt for langt uddrag, da du skal have tid og plads til at give særlig opmærksomhed til alle de detaljer, som ligger i uddragets brug af virkemidler. 

De to faser i næranalysen

Når du skal foretage en næranalyse, kan processen inddeles i to faser.

For det første skal du identificere, hvilke filmiske virkemidler der bliver anvendt i dit uddrag. Her er det meget vigtigt, at du kan bruge de korrekte fagbegreber og fx kender betegnelserne for de forskellige typer billedbeskæring, kameravinkler eller kamerabevægelser. Ofte vil det være en god idé at inddrage screenshots fra filmen, som illustrerer dine centrale pointer i næranalysen. Hvis du fx nævner, at en bestemt type billedbeskæring anvendes meget i uddraget, så vil det være oplagt at have et screenshot, som viser denne beskæring i praksis. 

Dernæst skal du også kunne sige noget om, hvad virkningen af de enkelte virkemidler er i den konkrete scene. Det er altså ikke tilstrækkeligt blot at konstatere, at en enkelt scene har mange nærbilleder. Du er nødt til også at præsentere nogle o...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind