Miljø og sprog

Det er ikke altid, at miljø og sprog er direkte forbundet, men i Meter i sekundet af Stine Pilgaard fletter de to sig sammen. 

Det tomme landskab afspejler den vestjyske måde at tale på

Fortælleren og hendes kæreste er flyttet til Vestjylland fra storbyen, og allerede i romanens første linjer beskrives det, hvordan parret går rundt i den vestjyske natur og føler sig fremmede: “Stadig er vi nye på markerne, og forvirrede går vi rundt med vores barnevogn, som to hvileløse landevejsriddere.” Det ukendte landskab bliver her et billede på deres nye liv, som også er ukendt for dem. 

Det er ikke kun det fysiske vestjyske miljø, fortælleren har svært ved at forstå. Hun har også enormt svært ved at komme ind i egnens sociale miljø. Hun fatter nemlig ikke vestjydernes måde at kommunikere på, som hun på én og samme tid finder underspillet og overfladisk. Sammenlignet med dem taler hun både for meget og for intimt. Derfor begynder hun til vestjysk samtaletræning hos dokumentarværten Anders Agger. De to kommer omkring en lang række sproglige træk hos vestjyderne.

Tavsheder

Vestjydernes afslappede forhold til tavshed mellem mennesker er et af de træk, fortælleren ikke forstår. Selv bliver hun stresset af stilheden, som hun oplever som pinlig, og fylder den straks ud med en strøm af ord. Meget sigende spørger hun en dag: “Hvor længe kan der være stille mellem to venner, råber jeg til forstanderinden, som er ved at klippe sin hæk. Et kvarter, siger hun og slukker sin motorsav, lidt længere hvis det er i en bil.” 

Det er Anders Agger, der forklarer hende, at ves...