I dette kompendie kan du læse om de vigtigste faglige metoder, som du kan få brug for i Mediefag. I Mediefag dækker begrebet faglige metoder især over de forskellige måder, som du kan analysere film og andet mediestof på.
Vi vil først gennemgå næranalyse og dramaturgisk analyse, som er de to vigtigste analysemetoder. Derefter vil vi kort komme omkring nogle af de andre analysemetoder, som du eventuelt kan møde i faget.
I den daglige undervisning vil det ofte være din lærer, som bestemmer, hvilke metoder I skal anvende på en bestemt film. Der kan dog også være situationer, hvor du selv har brug for at vælge metode (især hvis du skriver større skriftlige opgaver, som involverer Mediefag).
Uddrag
En receptionsanalyse handler om at undersøge, hvordan filmen blev modtaget af sit publikum. Det er derfor pr. definition en analyseform, hvor man ikke kan nøjes med at kigge på filmen i sig selv, men også er nødt til at lave noget research af, hvordan filmen blev modtaget.
Typisk vil det give bedst mening at lave en receptionsanalyse, hvis der er noget særligt interessant at sige om den måde, som filmen blev modtaget på. Eksempelvis kunne det give god mening at lave en receptionsanalyse af TV2’s dokumentar De vaccinerede piger, fordi den havde en dramatisk virkning på den folkelige opbakning til HPV-vaccinen, samtidig med at den også mødte kritik fra flere sider ift. til sin saglighed. Dermed ville der altså være mange interessante publikumsreaktioner, som man kunne opsøge data om og inddrage i sin receptionsanalyse.
I et historisk perspektiv kan det også være interessant at lave receptionsanalyse på film, der blev anset som meget kontroversielle i deres samtid. Så kunne man prøve at dykke ned i filmens virkemidler eller tematikker for at vurdere, hvorfor netop denne film skabte så stor debat ved sin premiere. Gyserfilmen The Exorcist (1973) er et godt eksempel på en film, som var kontroversiel i sin samtid.
