Podcast

Så bliver de nærmest dyriske. Det er især Søren, der overfalder Tanja. Hun er med på den, men hun er også lidt betænkelig. For er det nu en god idé, hvis de får undfanget et barn, mens de er meget fulde. Det er så én ting. En anden ting er, at det lader til, at denne her ulv, den er der udenfor på samme tidspunkt. Så man fornemmer allerede her en mystisk forbindelse mellem ulven og det lille barn, der bliver undfanget.

På en eller anden måde afspejler den hans personlighed. Der er noget dyrisk kraft, som han skal leve ud. Vi hører om Tanja, der er ude at købe ind at:

Hun kiggede på dem, som ikke var gravide, og på dem som var yngre end hende selv. Hun savnede slet ikke fortiden mere. Det bar helt i orden, at hun var blevet ældre. Hun så på pjattende, fnisende teenagere, der hele tiden kyssede og flirtede.

Ha, tænkte hun, de gør, som de gør, fordi de inderst inde vil være lige som Søren og jeg. Deres hormoner spiller, fordi de gerne vil finde en kæreste, gifte sig, flytte i hus og få børn. Det er dét alle vil: Formere sig og bygge rede.

Så hun er ikke længere i kontakt med sin seksualitet og sin lidenskab. Det har hun lagt bort, fordi hun skal være mor. Hun skal være en modig mor, hun skal være en stærk mor. Hun siger også flere steder, at der er forskel på deres forhold nu og før i tiden. 

På et tidspunkt siger hun noget i retning af, at før i tiden åbnede hendes underliv sig, bare hun tænkte på Søren. Der var sådan en anden intimitet og en anden seksualitet her. Den bliver mere sat ind i en metodisk ramme, fordi den skal gøre til noget. Den skal føre til det her barn. Men det er først, da rammen sprænges, fordi de har drukket rødvin, og det dyriske kan folde sig ud, at det lykkes. Indtil da har hun sat det ind et system, hvor de skulle følge regnskovskvindernes månekalender. ...