Mor

Moderen er på en måde fanget i et traditionelt ægteskab

Moderen i Kunsten at græde i kor af Erling Jepsen lever i et traditionelt ægteskab. Hun bøjer sig for sin mands vilje og beskrives af Allan som mindre begavet end faderen: “Mor er ikke så kvik.” Efter gammel skik står hun op under familiens måltider, så hun er klar til at servicere de andre. Hun er også hjemmegående og har ikke sine egne penge:

Mor får lommepenge hver uge af far, tyve kroner, som er til tøj og den slags til hende selv. Ellers er der ikke noget, som er hendes eget. Det sker at hun får fem kroner ekstra, men så er det fordi hun har gjort sig fortjent til en bonus, som far kalder det, og det vil sige - så meget har jeg da regnet ud, helt dum er jeg ikke - været ekstra sød ved ham i sengen.

Hun får altså ekstra penge, hvis hun servicerer s...