Personkarakteristik og symbolik

Moderen siger fra på sin egen passive måde

I løbet af romanen er det dog, som om moderen i stigende grad får nok af sin mands opførsel. Hun gør aldrig aktivt modstand, men gør i stedet passivt oprør ved at trække sig fra faderen og hans problemer: 

Når der sker noget vigtigt, er hun begyndt at gå i vaskekælderen eller ud i haven eller noget tredje. På den måde går hun glip af meget, men hun lader nu ikke til at være ked af det. Tværtimod.

Under faderens selvmordsforsøg er det også, som om hun bevidst holder sig inde foran tv’et, så hendes ægtemand kan tage livet af sig i fred. Hendes reaktion, da han vågner efter selvmordsforsøget, er ret sigende for, hvordan hun efterhånden har det med ham: “- Nej, siger hun og sukker. - Han har fået det bedre.” Hun virker næsten udmattet ved tanken om, at dramaet kan fortsætte. 

I sidste ende bliver hun loyalt hos ham. Hun betaler en høj pris for at stå ved sin mands side. Hun svigter sin datter og vil muligvis miste kontakten med hende for altid. Samtidig må hun dele sin mands skam i lokalsamfundets øjne. Men hun mener tilsyneladende, at alternativet til at forlade ham ville være værre.