Fortælleteknik

Novellen har en jeg-fortæller

Fortælleren i ”Konradsen” er en jeg-fortæller. Det er ejendommens vicevært, der fortæller historien. I starten bruger han dog et ”vi”:

Men det er i alle henseende betryggende at vide at det ikke var en fremmed som havde lagt sig til at dø her i vores hus, som en anden kat, lukket døren og var død.
Vi ved hvem han var, selvom ingen kan huske at have talt med ham i årevis.

Fortælleren bruger altså et kollektivt pronomen. Han taler på vegne af hele ejendommen og dens beboere. Det er næsten, som om han lidt skamfuldt dækker sig bag hele flokken af beboere.

Vi finder dog ud af, at det er viceværten i ejendommen, der fortæller historien. Da han fortæller, om dengang Konradsen ville have en hund i sin lejlighed, træder der et jeg frem:

Han hed Martin Konradsen og var 76 år gammel, hvis han var blevet fundet i tide kunne han måske have levet flere år e...