Her før du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Konradsen”. Novellen er skrevet af Ulla Ryum og udgivet i hendes novellesamling Tusindskove fra 1969.
Det er en tekst, som tematiserer ensomhed og social isolation gennem en viceværts fortælling om en ældre mand, der dør alene i sin lejlighed og først bliver fundet efter mange måneder.
Du får resumé og arbejdsspørgsmål. Det kan hjælpe dig godt igang med novellen. Derefter gennemgår vi de vigtigste dele af analysen og giver hjælp til at fortolke novellen.
Du kan også lytte til podcasten, hvor vi går endnu mere i dybden.
Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
Konradsen var en ensom mand
Viceværten beskriver først Konradsen som en meget uhøflig og menneskesky person:
Han var sær, hilste ikke på nogen og når man passerede ham på gangen eller på trappen havde man altid fornemmelsen af at det generede ham at der var andre mennesker i huset.
Viceværten opfatter altså umiddelbart Konradsen som en usympatisk mand, der ikke gider at tale med andre. I virkeligheden ved viceværten nok godt, at Konradsen bare var ensom.
Konradsen var dog ikke en usympatisk mand. Han havde i sinde at tage sig af sin afdøde vens hund. Det viser, at han ikke var et usympatisk menneske, men han var kærlig og omsorgsfuld. Han er endda villig til at gøre sig selv hjemløs for at tage sig af hunden:
Hunden ville ikke genere nogen. Den var næsten blind og skulle bare luftes hver dag. Han ville garantere at den ikke forstyrrede nogen med at gø og hyle.
Hvordan han ville garantere det ved jeg ikke, men det endte med at han gik med hunden, som knap kunne gå. Sagde at han måtte se at finde sig et andet sted at bo.
Det er altså utroligt vigtigt for Konradsen at få lov til at tage sig af hunden. Han vælger derfor at forlade sin lejlighed. Hunden er nok også en måde for Konradsen at få noget selskab på og føle sig mindre ensom...
