Her får du to eksempler på, hvordan du kan opbygge og skrive en klumme. Begge eksempler er besvarelser af opgaveformuleringer fra afgangsprøven i skriftlig dansk. Ved hver klumme kan du læse nogle kommentarer til, hvorfor afsnittene er skrevet på den måde.
Den første klumme er en besvarelse af opgaveformuleringen “Brok, brok og mere brok”, som var del af afgangsprøven i skriftlig dansk i december 2019.
Den anden klumme er en besvarelse af opgaveformuleringen “Det talte vi unge om i 2017”, som var del af afgangsprøven i skriftlig dansk i december 2017. Vi har dog valgt at opdatere opgaveformuleringen, så klummen handler om 2020 frem for 2017.
Her kan du læse et uddrag fra en af vores eksempelopgaver:
Ifølge en artikel fra BT, skrevet af Jonas Melander Hammer d. 1. maj 2017, er det mere end hver femte dansker, der brokker sig dagligt. Det lyder umiddelbart som meget brok. Og som vejen til meget dårligt humør. Men psykologen Neela Maria Sris siger i artiklen, at brok mellem mennesker faktisk kan være en god ting. Ifølge hende kan det skabe et slags venskabsbånd mellem mennesker, hvis man brokker sig sammen. Man kan føle sig tættere på hinanden.
Så når vi brokker os på Facebook, er det måske ikke, fordi vi bare vil høres eller have ret. Vi vil nok bare være en del af et fællesskab, hvor vi deler vores tanker og skaber bånd til hinanden. Det lyder umiddelbart ikke som noget, der skaber dårligt humør.
I artiklen nævnes det også, at det er sundt at komme af med sine frustrationer i stedet for at få ondt i maven af dem. Så brok kan nok også nogle gode ting. Hvis vi kan dirigere vores brok hen til nogen, der er enige med os, kan det skabe venskabsbånd. Hvis vi kan brokke irritationerne ud af tankerne, kan det være sundt for os. Jeg skal måske være lidt mere forstående over for andre folks brok.
