I denne opgavehjælp hjælper vi dig med at skrive din debatterende artikel om klimajournalistik. Opgavehjælpen er til opgave 4 fra skriftlig eksamen i Dansk A på STX d. 26. maj 2023.
Vi gennemgår først opgaveformuleringen og viser, hvad der er vigtigt at lægge mærke til. Så hjælper vi dig med at undersøge teksterne i opgavesættet, så du forstår, hvad de grundlæggende drejer sig om, og hvilke relevante synspunkter og eksempler, som de indeholder.
Til sidst får du gode ideer til, hvordan du kan diskutere og debattere emnet på en nuanceret måde, som leder frem mod et skarpt hovedsynspunkt. Du kan også vælge at lytte til podcasten, som går i dybden med tekst og opgave.
Her kan du læse vores generelle råd om brugen af opgavehjælp.
Her kan du se et uddrag fra opgavehjælpen:
Bothsidesism er det centrale begreb i Øjvind Hesselagers debatindlæg. Det er et negativt vinklet begreb, der henviser til det, som man mere positivt kan kalde for en balanceret eller nuanceret mediedækning. Mere konkret henviser begrebet til det journalistiske princip om, at man bør give plads til modstridende synspunkter. Hvis en ekspert f.eks. udtaler sig bekymret om data vedrørende klimaforandringer, bør man også finde en ekspert, der har en mere besindig udlægning af data. Hesselager mener, at denne tilgang til journalistik skævvrider fakta og gør os dummere:
Konklusionen er, at normen om balanceret dækning skævvrider fakta i forhold til den videnskabelige dokumentation. Påstande, der er er mindre godt dokumenteret, får altså uforholdsmæssigt megen omtale. Det skaber drama og gode rubrikker.
Skal vi f.eks. høre begge sider, hvis der er 99 eksperter, der er bekymrede, men én, der er uenig med alle de andre? Eller fordrejer medierne virkeligheden ved at give begge sider taletid? Hesselager mener, at medierne fordrejer fakta ved at lade minoritetssynspunkter fylde (næsten) lige så meget som den brede, videnskabelige konsensus. Det kan nemlig give os falsk indtryk af, at der er videnskabelig uenighed.
