På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Kærestefolkene (Toppen og Bolden. Eventyret er skrevet af H.C. Andersen og udkom i 1843.
Hvis du vil have hjælp til at arbejde med analysen på egen hånd, kan du bruge vores guide til analyse af H.C. Andersens eventyr. Den giver dig en systematisk gennemgang med grundige forklaringer af alt det, du bør være opmærksom på i din analyse:
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
”Kærestefolkene (Toppen og Bolden)” har nogle typiske eventyrtræk. Det gælder især hjemme-ude-hjemme-kompositionen, som dog alligevel får en anden drejning end i de klassiske folkeeventyr.
Toppens forløb er det mest tydelige hjemme-ude-hjemme-forløb. Den begynder i skuffen, indtil den en dag ved et uheld havner blandt skraldet. Her bliver den befriet for sin forelskelse i Bolden, da den ser hendes forfald. Kort efter bliver den reddet hjem i stuen, hvor den igen kan indtage sin fornemme position i stuen.
Normalt gennemgår hovedpersonen en udvikling i ude-fasen, som gør ham i stand til at indtage sin rette plads i samfundet, når han vender hjem. Her er udviklingen dog blot den, at Toppen viser sig at være lige så overfladisk og usympatisk som Bolden. Han har bildt sig ind at være en stor og lidende romantiker, men følelser stak ikke dybere end Boldens fine safianlæder.
Bolden starter også hjemme i skuffen. Dens ude-fase begynder, da den lander i tagrenden under en leg. Her bliver den i fem år, inden den bliver skyllet ned i skraldet.
Modsat Toppen slipper Bolden ikke ud af skraldebunken. Dens nye hjem er i sølet. Den har altså gennemgået en negativ udvikling, som også er atypisk for eventyrgenren. I et mere klassisk eventyr ville de to have fået hinanden til sidst. En andet atypisk træk er, at eventyret her ikke har en decideret helt. Begge hovedpersoner er nemlig grundlæggende usympatiske.
