Ritualer og praksis

Her giver vi dig et overblik over ritualer og religiøs praksis i inuitisk religion og kultur.

Ritualer var dybt indlejret i inuitsamfundets liv 

Inuits religiøse praksis var dybest set et spørgsmål om overlevelse. Inuit var dybt afhængige af naturen for at få mad, tøj og andre vigtige materialer. De mange religiøse ritualer og tabuer, som var dybt indlejret i inuits kultur, historie, samfundsopbygning og dagligdag, skulle sikre, at man holdt sig på god fod med naturkræfterne og dyrene. Hvis der opstod kriser, som fx misfangst, sygdom eller farligt vejr, så mente man, at det var en straf for at have brudt taburegler eller udført ritualer forkert. 

Ritualer var en del af inuits hverdag, og bopladsens shaman (angakkoq) var omdrejningspunktet for inuits religiøse praksis. Shamanen havde til opgave at finde ud af, hvordan inuit skulle forholde sig i krisesitutioner ved at kommunikere med ånderne, og shamanen havde også til opgave at håndhæve ritualer og tabuer.

I det følgende uddyber vi om shamanisme og den inuitiske shamans rolle og betydning.

Shamanisme: Kommunikation med åndeverdenen

Shamanisme er den forestilling, at der findes en åndelig verden, som personer med særlig indsigt og evner kan kommunikere med. Shamanernes rolle var afgørende, da de ikke alene helbredte sygdomme og løste konflikter, men også sikrede samfundets overlevelse gennem deres kommunikation med ånderne. Shamanisme er ikke kun et arktisk fænomen, men kendes fra hele verden og især blandt indfødte og oprindelige folks religion (naturreligi...