Opgaven om intertekstualitet og fiktion fra STX den 10. august 2022 tager udgangspunkt i kortfilmen ”Der var engang en jæger” af Mathias Elmose Andersen.
På de følgende sider hjælper vi dig med at analysere og fortolke kortfilmen, så du har et godt udgangspunkt for at skrive din artikel. Men du kan også bruge vores analysehjælp her, hvis du arbejder med teksten i anden sammenhæng.
Har du brug for mere hjælp til at analysere og fortolke kortfilmen, kan du kaste et blik på vores vejledning til analyse af kortfilm.
Manden bliver frarøvet sin hævn af en ulv
Manden skyder en ræv, en due og en høne på sin vej tilbage til kvinden. Han er endelig blevet til titlens jæger.
Han lister ind i huset og ser, at bedstemoren sover med ryggen til ham i sengen. Han skyder hende i ryggen. Da han vender hende, ser han, at det ikke er bedstemoren, der ligger i sengen. Det er derimod en ulv.
Mandens forvandling fra underkuet slave til fuldbyrdet klassisk actionfilmshæver bliver altså forpurret. Filmens eventyrunivers kommer i vejen.
Vi indser nemlig, at kvinden må have været bedstemoren fra eventyret om ”Den lille Rødhætte”. Den væltede kurv på gulvet viser, at Rødhætte må have været forbi med mad til sin bedstemor. Bedstemoren var imidlertid blevet spist af ulven, som også har spist bedstemoren. Vi kan se, at den døde ulv har blodige tænder.
Det betyder altså, at jægeren i filmen er jægeren fra ”Den lille Rødhætte”. I de mest kendte udgaver af det gamle folkeeventyr redder han Rødhætte og bedstemoren ved at skære dem ud af ulvens mave. Det lader ikke til, at det vil ske her.
