Analyse

På de næste sider kan du få hjælp til at lave en analyse af “Ingen er blevet smukkere af at få at vide, at de er grimme.” Vi vil se på appelformerne og ud fra dem analysere argumentationen. Derefter fremhæver vi de sproglige og retoriske virkemidler i kronikken og viser, hvordan man kan analysere dem.

Introduktion til analysen

Formålet med at karakterisere argumentationen er at undersøge, hvordan kronikkens læsere bliver overbevist om synspunkterne. I Christina Anderskovs kronik sker det i et samspil mellem appelformerne. Gennem sin personlige historie opbygger hun en personlig troværdighed (etos). Gennem direkte læserhenvendelser taler hun til læserens fornuft (logos). Og ved at bruge barnets synsvinkel kalder hun på læserens medfølelse (patos). Vi vil også kigge på, hvordan Christina Anderskov benytter sig af en subjektiv sproglig stil, som er med til at skabe dialogen. Derudover vil vi kigge på hendes ordvalg og brug af ironi og metaforer.

Der er fem sproglige virkemidler, som gør teksten interessant og engagerer læseren. Christina Anderskov skriver i en subjektiv stil og med flere talesprogstræk, som skaber en personlig afsender i hendes tekst. Meget af teksten rummer læserhenvendelser og retoriske spørgsmål, som inddrager læseren direkte. Ordet ”råbe” spiller en central rolle til at karakterisere krænkende kommentarer. Der bliver også brugt ironi som skal vække læserens eftertanke. Der er også et eksempel på, at Anderskov skaber billeder i læseren gennem brug af metaforer.

Spørgsmål til argumentation og appelformer

I afsnittet herunder får du nogle spørgsmål, som du kan bruge til at komme i gang med en analyse af “Ingen er blevet smukkere af at få at vide, at de er grimme.” På de følgende sider vil vi gennemgå svarene og komme med eksempler fra teksten.

Christina Anderskov tager udgangspunkt i sin egen personlige historie. Hvordan kan det medvirke til at overbevise læseren om hendes synspunkter?

Hvad opnår Christina Anderskov ved at inddrage læseren direkte i k...