I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen ”Ikke min dag”. Novellen er skrevet af Helle Helle i 2008 og udgivet i antologien Nordlys 6.
Novellen handler om den kvindelige jegfortællers problematiske forhold til sin mor, som er præget af bitterhed og rivalisering.
Her har du et uddrag fra analysehjælpen:
Novellen er fortalt at en førstepersonsfortæller. Det vil sige, at vi oplever begivenhederne fra jegets perspektiv. Det spiller bl.a. en rolle i præsentationen af moren, som er farvet af fortællerens komplicerede følelser. Fortælleren er hele tiden på jagt efter ting, hun kan kritisere ved moren. Det er f.eks. jegfortællerens vurdering, at morens jeans er ”vel lavtaljede for hendes alder”. Det er ikke sikkert, at andre ville tænke det samme. Dermed ikke sagt, at fortælleren er enormt utroværdig. Hun ser bare på sin mor, som en trodsig teenager ville gøre det. Selvom fortælleren nok for længst har lagt teenageårene bag sig.
Der er indre synsvinkel hos jeget, men ofte stikker indblikket i jegets tanker og følelser ikke ret dybt. Vi får mest indblik i fortællerens umiddelbare reaktioner på det, der sker. Der er meget, der forbliver usagt. Som eksempel kan vi fremhæve den første sætning:
Nu skulle min mor så til at være forfatter.
På overfladen virker sætningen neutral og konstaterende. Men når vi læser efter, kan vi alligevel fornemmer fortællerens tanker nyheden om moren. Formuleringen antyder en vis skepsis hos fortælleren. Det lyder, som om hun har svært ved at forestille, at moren skulle kunne skrive en bog. Hun tænker måske, det bare er morens seneste fikse idé i en lang række af lignende projekter.
Efterhånden går det op for os, at den første sætning også er ladet med frustration og ydmygelse. Fortælleren kan ikke glæde sig eller være stolt på morens vegne, fordi morens succes understreger fortællerens egen fiasko i forsøget på at blive filmskaber. De tanker udfolder fortælleren ikke direkte. Vi må selv tolke dem frem mellem linjerne.
