På de næste sider får du hjælp til at analysere ”Idioten!”. Novellen er skrevet af Martin Andersen Nexø og udkom i 1909.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:
I tilbageblik er jegfortælleren stolt over sin gerning
Jegfortælleren fortæller historien fra et senere tidspunkt i sit liv. Når han ser tilbage, får begivenheden en særlig betydning. Den kommer til at virke som et forvarsel om det revolutionære liv, han senere kom til at føre:
Jeg har bestandig syntes der lå en tanke i, at det blev mig der tog hans brændevin fra ham, og derved fik ham til at brænde gården af og gøre en ende på misbruget.
Jegfortælleren fratog Anders den brændevin, som bonden brugte til at pacificere ham, så han lettere lod sig udnytte som arbejdskraft. Men uden brændevin i blodet vil Anders ikke finde sig i at blive udnyttet. En oprørstrang blusser lynhurtigt op i ham, og han hævner sig på den bonde, der har misbrugt ham.
Jegfortælleren siger, at ”idioten fik betydning for mig ud over det enkelte”. Anekdoten om Anders siger altså noget generelt om det forhold, som jegfortælleren har haft til samfundets undertrykte.
Jegfortælleren ser sig selv som et menneske, der har gjort de undertrykte bevidste om, at deres levevilkår er uretfærdige. Han har vist, at deres pligtfølelse og loyalitet er undertrykkende værdier, som fastholder dem i uretfærdige livsvilkår. På den måde har han gødet jorden for et klasseoprør blandt landarbejderne.
