[0]

I en frugthave

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere, fortolke og perspektivere digtet ”I en frugthave” af Sophus Claussen. Digtet er udgivet i digtsamlingen Pilefløjter i 1899

Digtet beskriver et hemmeligt erotisk møde mellem en mand og en kvinde, som finder sted i en frugthave.

Du får resume og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med digtet. Så gennemgår vi de centrale dele af analysen. Til sidst får du hjælp til  at fortolke og perspektivere digtet.

Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.

Her har du et uddrag fra analysehjælpen:

En mand og en kvinde i en have med frugttræer vækker uvægerligt associationer til Adam og Eva i Edens Have. Digtet spiller da også på syndefaldsmyten, hvor Adam og Eva bliver forvist fra Edens Have, fordi de trodser Guds forbud og spiser af frugten fra Kundskabens Træ. Da Adam og Eva spiser af træet, bliver de bl.a. bevidste om, at de er nøgne, og de begynder at skamme sig og dække sig til. Det bliver ofte udlagt som et billede på, at de bliver bevidste om deres egen seksualitet. 

Der er også en seksuel bevidstgørelse på spil i ”En frugthave” – i hvert fald hos den unge kvinde, som nok gør sine første seksuelle erfaringer i selskab med det lyriske jeg. Digtet leger med syndefaldsmytens velkendte symboler og drejer dem på en ny og overraskende måde. Eksempelvis i slutningen af digtet, hvor jeget sammenligner de unge par med æbletræets grene, som helt naturligt skal blomstre og bære frugt. I traditionen bliver Kundskabens Træ ofte udlagt som et æbletræ, selvom Bibelen ikke specificerer, hvilken type frugttræ, der er tale om. 

Digtet vender altså træet til et symbol på begærets naturlighed. Det lyriske jeg forsøger på den måde at skabe afstand til skammen, som seksualiteten bliver omgærdet med i syndefaldsmyten. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

I en frugthave

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.