Hints til at skrive opgave
Her kan du få hints til at skrive summary og analytical essay om Tara Westovers essay "I Am Not Proof of the American Dream".
Opgaveformulering
Hint om summary
Når du skal skrive summary af en non-fiction tekst, handler det normalt om at gengive de væsentlige pointer fra teksten i den rækkefølge, som de bliver præsenteret. Et summary bør normalt skrives i præsens (nutid), men her kan du dog også få brug for præteritum (datid), hvis du fx har brug for at gengive nogle af de fortællinger, som Westover præsenterer fra sin tid på college.
Når du skriver i præsens, skal du være særlig opmærksom på kongruens.
Hint om rhetorical situation
I begyndelsen af dit analytical essay kan det være relevant at sige lidt om den retoriske situation. Især er det vigtigt at give en kort præsentation af afsenderen Tara Westover, da hendes usædvanlige baggrund jo netop fylder rigtig meget i teksten. Her kan du fx nævne, at Westover har brudt den sociale arv, fordi hun er gået fra en barndom helt uden skolegang til ph.d og studier på de største universiteter i verden (se evt. den vedlagte video for flere detaljer). Din beskrivelse...