Argumentation
Her ser vi på, hvordan skribenten argumenterer for sine synspunkter i ”Hvor ligegyldig er Lukas Graham?”. Vi tager udgangspunkt i appelformerne etos, logos og patos for at finde ud af, hvordan skribenten overbeviser modtager…
...
Logos – overbeviser ved at tale til fornuften
En del af argumentationen i artiklen går ud på, at Rune Toftegaard Selsing taler til modtagernes fornuft og på den måde får dem til at indse, at han har ret.
Bruger årsagssammenhænge til at overbevise om, at moderne musik er ligegyldig
Selsing taler til modtagernes fornuft ved at skrive, så der er en tydelig sammenhæng mellem årsag og virkning. Så bliver det nemt for modtagerne selv at indse, at han har ret.
Nu kunne man mene, at det var lidt paradoksalt at rose en sang for dens gentagelser, for dens enkelhed og for at ligne de øvrige sange på den amerikanske hitliste (et andet uintenderet dødskys fra musiklektoren). Det er jo lige præcis derfor, at den er så ligegyldig!
I citatet ovenfor er årsagssammenhængen: Når en sang er enkel, gentagende og minder om alle andre sange (årsag), e…
...
Etos – skribenten opbygger troværdighed
Det virker overbevisende på modtagerne, hvis de opfatter skribenten som troværdig. Så vil de være mere tilbøjelige til at være enige i synspunkterne i artiklen.
Sprogbrug skaber tillid
Modtagerne får tillid til Selsing, fordi sprogbrugen i artiklen får ham til at fremstå som en intellektuel og klog person. Det sker blandt andet, fordi han har en høj sproglig stil med kreativt billedsprog og mange fremmedord.
I sin banalitet, sin lethed, sin fordøjelighed og ligegyldighed fungerer den som bagtæppe for en ligegyldig hverdag. Populærmusikkens daglige skud pseudofølelser, der passiviserer massemennesket. Lytter man for meget til den slags, kan man gå hen og blive helt paranoid og tænke, at nogen har en ondsindet plan med al den lobotomiserende lydproduktion.
Citatet indeholder fremmedord som ”banalitet”, "pseudofølelser" og ”lobotomiserende”, hvilket er med til at give e…
...
Patos – overbeviser ved at tale til følelser
Skribenten overbeviser også modtagerne ved at tale til deres følelser. Når Selsing formår at skabe bestemte stemninger og følelser hos modtagerne, bliver de lettere overbevist om synspunkterne.
Negativ fremstilling af popmusik
Selsing taler til modtagernes følelser ved at fremstille popmusik på en negativ måde. Om popmusik skriver han blandt andet: ”storvrængende sangere, hvis stemmebånd ormer om kap”. Derudover bruger han ord og formuleringer som ”ubevaringsværdige”, ”minder om altings endeligt” og ”klichéer og kitsch”.
Den negative fremstilling får modtagerne til at føle, at popmusik …
