På de næste sider får du hjælp til at analysere “Hun ser godt ud”. Digtet er skrevet af Vita Andersen og udkom i 1977 i Tryghedsnarkomaner.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til digtanalyse:
Der er ikke meget billedsprog
Der er ikke meget iøjnefaldende billedsprog i ”Hun ser godt ud”. Digtet bruger et konkret og hverdagsagtigt talesprog uden overraskende metaforer. Det er ret sjældent, at der er så lidt billedsprog i et digt. Det gør digtet enkelt og konkret.
Det kommer til at virke virkelighedsnært og realistisk – man kan måske sammenligne det med en af den slags dokumentarfilm, der er optaget med et billigt, håndholdt kamera. Den mangler mange af de flotte virkemidler, vi er vante til fra film, men til gengæld giver den en følelse af at være meget tæt på virkeligheden. Sådan er sproget i ”Hun ser godt ud”. Det er ikke flot eller bemærkelsesværdigt, som vi er vante til i lyrik, men til gengæld virker det troværdigt.
Digtet er dog ikke helt uden billedsprog. Vi kan i hvert fald fortolke det sådan, at der er en symbolik i, at det netop er butiksvinduer, som kvinden spejler sig i:
hun kan se sig selv i butikkernes vinduer
hun ser godt ud
Hun spejler sig i butikkernes vinduer, fordi hun forstår sig selv og sin identitet igennem de ting, hun køber i butikkerne. Hun spejler sig i de ting, hun ejer. Hun føler, at de ting, hun køber, siger noget om, hvem hun i virkeligheden er som person. Det er altså et symbol på materialisme, når kvinden spejler sig i butiksvinduerne.
