Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Hjertet, der sladrede”. Novellen er skrevet af Edgar Allan Poe og udkom i 1843.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til novelleanalyse:

Dansk

Novelleanalyse

Denne analysemodel til noveller er tænkt som en hjælp til dig, der skal analysere en novelle i dansk. Den kan bruges som inspiration til alle typer af noveller, og den er god, uanset om du skal skrive opgave eller skal til eksamen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Tiltrækkes af det frastødende og må udslette det

Den gamle mands øje frastøder og tiltrækker hovedpersonen på samme tid. Han finder øjet hæsligt og ækelt, men samtidig er det dét, som ham mod sit offer. På den ene side ønsker han ikke at se på øjet, men på den anden side kan han – nærmest pr. instinkt - alligevel ikke lade være:

Øjet var åbent – vidt, vidt åbent, og jeg blev rasende, mens jeg betragtede det. Jeg så det fuldstændig tydeligt – blegt blåt var det og med et hæsligt skær over sig, som gik mig til marv og ben. Men jeg kunne ikke se andet af den gamle mand, for nærmest pr. instinkt havde jeg rettet strålen lige mod det fordømte punkt.

Normalt når vi ækles af noget, vender vi os automatisk fra det. Men en modvilje mod det ækle kan skabe et behov for destruktion. Selvom hovedpersonen væmmes mod den gamle mands øje, må han opsøge ham og tilintetgøre det.

Udover synet af den gamle mands øje har hovedpersonen intet motiv for at slå ham ihjel, som mordere ellers plejer at have:

Hensigt? Der var ikke nogen. Oprørte følelser ej heller. Jeg elskede den gamle mand. Han havde aldrig gjort mig uret. Han havde aldrig fornærmet mig. Hans penge interesserede mig ikke.

Hovedpersonen elsker altså den gamle mand, men i sin mentale ustabilitet formår hovedpersonen ikke at skelne mellem sine følelser.