Sprog

Regitzes sprog afslører ikke hendes vurdering

Regitzes sprog er konstaterende og nøgternt. Hun beskriver uden at dømme eller vurdere. Hun betragter nærmest de andre bryllupsgæster som en forsker, der forsøger at beskrive et miljø så nøgternt og objektivt som muligt. Hendes følelser og personlige smag fylder meget lidt i hendes beskrivelser.

Vi kan finde mange eksempler, hvor Regitze konstaterer uden at vurdere. I kirken bemærker hun f.eks., hvordan bruden ser ud: ”Hun har lyst, opsat hår.”

Udsagnet er hverken ris eller ros, men blot en konstatering. Hendes beskrivelse af bryllupsfesten er lige så neutralt formuleret:

Festlokalet er pyntet med blomster og levende lys. Midt i rummet står en buffet, og midt på buffeten står bryllupskagen. Et par unge mennesker i sort og rødt tjenertøj bærer brød og vinflasker ind. Jeg går hen til bryllupskagen og betragter plasticfiguren på toppen; et smilende, stjernebedrysset brudepar.

Vi har i øvrigt kun adgang til eksempler som de to ovenstående, fordi Regitze er novellens jegfortæller. Vi har derfor adgang til hendes tanker, men selv i tankerne er hun neutral og nøgtern i sine beskrivelser.

Regitze taler kun sjældent, og når hun gør, er det meget kort. Hun siger ofte blot ’ja’ eller ’nej’. Hun takker dog nej til at låne Brittas parfume, da den ikke falder i hendes smag, og det er det eneste eksempel, hvor Regitze verbalt udtrykker en vurdering af noget. Hun bryder sig ikke om Brittas parfume.

Sproget er dog oftest påfaldende uengageret. Regitze udtrykker ikke nogen holdning. Hun beskriver bare, hvad hun ser.

Den sproglige stil er minimalistisk

Sproget i ”Globryllup” er kortfattet og nøgternt. Sætningerne er ofte korte og enkle, og der bliver sjældent fortalt mere end højst nødvendigt. Beskrivelserne holder...