I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke et uddrag fra romanen Hedeselskabet. Romanen er skrevet af Malthe Tellerup i 2020. Uddraget består af romanens første tre kapitler.
I uddraget følger vi den mandlige jegfortæller og hans kæreste Viktoria, der er på jagt efter en landejendom, de kan leje i Vestjylland, da Viktoria har fået arbejde i Holstebro. De to københavnere er ved at opgive deres projekt, da de møder venlige Mads, som har en ejendom til leje.
Du får resumé og arbejdsspørgsmål, som kan give dig en god start med teksten. Så gennemgår vi de centrale elementer i analysen. Til sidst får du hjælp til fortolkning og perspektivering. Du kan også lytte til vores podcast, som går i dybden med teksten.
Teksten var del af opgave 4 fra eksamen i skriftlig Dansk A på HHX den 14. august 2022. Opgaveformuleringen så sådan ud:
Opgave 3
Foretag en analyse og fortolkning af Hedeselskabet (uddrag). Perspektivér til tendenser i samtidens litteratur.
I analysehjælpen tager vi udgangspunkt i opgaveformuleringen og giver dig hjælp til at komme godt i gang med opgaven, men du kan sagtens bruge analysehjælpen, hvis du arbejder med teksten i en anden sammenhæng.
Her kan du læse vores generelle råd om brugen af analysehjælp.
Her har du et uddrag fra analysehjælpen:
Mødet med Mads giver parret den første bekræftelse af, at deres forestilling om et enkelt og autentisk liv på landet alligevel kan blive til noget. Der er nemlig noget ligefremt, tillidsfuldt og sympatisk over hans væsen, som giver dem fornyet tro på tingene:
Vi gav håndslag. Det var en aftale. Ingen kontrakt, intet depositum, kun tillid.
Parret ser den mundtlige aftale som et bevis på, at deres noget romantiske forestilling om et mere enkelt og autentisk liv på landet har gang på jorden. Senere oplever de fællesskabet i lokalmiljø, som i en vis forstand ligger uden for lov og ret:
Den orden, her er, er folkelig. Den er vi fælles om at konstituere og holde ved lige. Det vil også sige, nogen har gang i noget værre noget.
Politiet kigger kun sjældent forbi, så de lokale bøller har næsten frit spil, men resten af lokalmiljøet sørger alligevel for, at der bliver opretholdt en vis orden.
Folk holder øje med hinanden i de to landsbyer, der ligger i området – og det er en positiv ting. I gamle dage var de to landsbyer fjendtligt indstillede overfor hinanden, fordi den ene var indremissionsk, mens den anden var grundtvigiansk. I dag er de religiøse stridigheder dog lagt på hylden. Måske fordi området er blevet så tyndt befolket, at man ikke længere har råd til at være fjender. Man er nødt til at finde ud af det med de få mennesker, der nu engang er tilbage.
