Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “H.C. Andersens land”. Digtet er skrevet af Benny Andersen og udkom i 1985 i Tiden og storken.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Digtanalyse

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Digtet er fortalt af et lyriske jeg. Det lyriske jeg er en dansker, som er forarget over udviklingen i det politiske landskab. Ifølge jeget er racisme og fremmedhad gået fra at være ekstreme holdninger til at blive en del af normalen:

Før holdt de sig skjult
skrev anonyme breve
kom med anonyme tilråb anonyme opringninger
foretog anonyme overfald
nu tør de kaste maskerne
nu har de navne og ansigter
gode danske navne

Det lyriske jeg træder ikke åbenlyst frem ved at sige ’jeg’. Man kan derfor forledes til at tro, at der er tale om en tredjepersonsfortæller. Den fornemmelse bliver bestyrket i strofe to, hvor fortælleren nærmest løfter sig op i et olympisk, alvidende perspektiv ved at tale om ”dette sekels krampetrækninger”.

Vi fornemmer tydeligere jegets tilstedeværelse i digtets midterdel, hvor der er en direkte henvendelse til flygtninge og indvandrere. Det er dog først i slutningen af digtet, at det lyriske jeg åbenlyst træder frem som en del af et ’vi’, der henviser til de danskere, der er i opposition til tidens fremmedfjendske politik:

Danmark
mit skulende land
bliv voksent og stort
slå øjnene op
slå armene ud
så vi kan rette ryggen
ved at tilhøre dig

Her træder jeget også frem i førsteperson ental ved at tale om ”mit” skulende land. Det lyriske jeg positionerer sig som en dansker, der er forarget over tidens politiske udvikling. Vi får med andre ord beskrevet udviklingen, som den tager sig ud fra et bestemt politisk perspektiv, der tager afstand fra den politiske højrefløj. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind