Analyse

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Novellen udspiller sig i en forstad til København. Det kan vi regne ud, fordi Frands på et tidspunkt hører et S-tog, der kører forbi i retning mod byen. Frands og Mette bor i et hus, der har set bedre dage. Ejendomsmægleren, som de i sin tid købte det af, vidste præcis, hvordan han skulle beskrive det for at få dem til at bide på krogen:

Ejendomsmægleren havde talt længe om, hvor charmerende huset var. En kunstnervilla, havde han kaldt det. Med plads til børn. Det var præcis, hvad de var på udkig efter, havde Mette sagt.

Parret er altså flyttet til forstaden med planer om at få børn. Det er aldrig sket. Det kan der være mange årsager til, og vi kender ikke forklaringen. Men vi kan forestille os, at det har taget hårdt på deres forhold. 

Nu er huset med sine børneværelser et monument over deres uforløste drømme. Det uforløste i parrets tilværelse bliver spejlet af alle de ufærdige skulpturer i Frands’ værksted. Mette kalder endda de små skulpturer for ”børn” og skærer på den måde symbolikken ud i pap. 

Husets slidte facade kan også tolkes som et symbolsk udtryk for parforholdets tilstand:

Han lader blikket glide hen over den kalkede facade. Selv i halvmørket virker den blakket og porøs, og han kan se de steder, hvor pudsen er frostsprængt.

Frostsprængningerne i facaden kan endda tolkes som et symbol på den følelsesmæssige kulde, som har spredt sig i forholdet. Frands føler sig ikke længere tilpas i hjemmet. Han virker, som om han føler sig presset af forstadens forventninger til et familieliv, der har vist sig svært at forløse. Måske har Mette det på samme måde.