Sprog

Sproget er både kunstfærdigt og barnligt naivt

Sproget i ”Grantræet” er ret kompliceret og kunstfærdigt. I folkeeventyr er sproget ofte enkelt med en del formelsprog og mange gentagelser. Det skyldes, at folkeeventyrene er mundtlige fortællinger, der skrevet ned. Men ”Grantræet” er et kunsteventyr, der er skrevet af H. C. Andersen. Her har én forfatter altså udformet sproget – det er ikke blevet forsimplet gennem et utal af genfortællinger, sådan som det er tilfældet med folkeeventyrene. 

Sproget indeholder en barnlig humor eller naivitet, som f.eks. her, hvor fortælleren beskriver, hvordan træet glæder sig så meget, at det gør ondt:

O!« tænkte Træet, »var det dog Aften! var bare Lysene snart tændte! og hvad mon da skeer? Mon der komme Træer fra Skoven og see paa mig? Mon Graaspurvene flyve ved Ruden? Mon jeg her voxer fast og skal staae pyntet Vinter og Sommer?«

Jo, det vidste god Besked; men det havde ordentligt Barkep...