Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Grantræet”. Eventyret er skrevet af H.C. Andersen og udkom i 1844 i Nye Eventyr.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Dansk

H.C. Andersens eventyr

Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, kan du bruge vores analysemodel til eventyr af H.C. Andersen.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Der en alvidende fortæller med indre synsvinkel hos Grantræet

Eventyret er fortalt af en alvidende fortæller. Det er næsten altid tilfældet i eventyr. En alvidende fortæller er bl.a. karakteriseret ved at have indre synsvinkel hos mere en én person. I ”Grantræet” har fortælleren dog primært indre synsvinkel hos Grantræet. Novellens begivenheder bliver set og fortalt fra Grantræets perspektiv. Det kan vi f.eks. se her i indledningen:

[…] det lille Grantræ var saa ilter med at voxe; det tænkte ikke paa den varme Sol og den friske Luft, det brød sig ikke om Bønder-børnene der gik og smaasnakkede, naar de vare ude at samle Jordbær eller Hindbær; tidt kom de med en heel Krukke fuld eller havde Jordbær trukket paa Straa, saa satte de sig ved det lille Træ og sagde: »nei! hvor det er nydeligt lille!« Det vilde Træet slet ikke høre.

Her giver fortælleren os et indblik i Grantræets tanker og følelser. Det skaber indlevelse og sympati med Grantræet.

Den alvidende fortæller er dog ikke begrænset af Grantræets perspektiv. Vi kan fornemme, at fortælleren ved mere om Grantræet. Når Grantræet længes efter at vokse og komme ud af skoven, får vi en fornemmelse af, at det ikke kommer til at gå sådan som Grantræet forventer.