Appelformer

På denne side gennemgår vi brugen af appelformerne etos, patos og logos i Glenn Bechs nytårstale. 

Etos

Etos handler om afsenderens troværdighed i forhold til talens emne. 

Taler med udgangspunkt i egne erfaringer

Glenn Bech tager udgangspunkt i sine egne erfaringer, når han taler om konsekvenserne af klassesamfundets ulighed:

Jeg er ikke beviset på, at du sagtens kan selv. Jeg er reglen, der bekræfter undtagelsen, og dem kommer I til at opleve færre og færre af med jeres ulighedsskabende reformer og særlove.

Bech har skabt sig en flot karriere, selvom han er født på samfundets bund. Han insisterer på, at det ikke primært er hans egen fortjeneste, men derimod velfærdssamfundet, som har givet ham mulighederne for at klare sig godt i tilværelsen. Han taler altså imod forestillingen om, at enhver er sin egen lykkes smed. Bechs lykke er smedet af et fællesskab, der tager hånd om de svageste. 

Bechs egne erfaringer giver ham en stor troværdighed. Han kunne selv tage al æren for sin succes, men i stedet peger han på velfærdssamfundets hjælp som den væsentligste faktor for hans fremgang i tilværelsen. Det giver ham troværdighed, når han kritiserer forringelserne af velfærdssamfundet. Han ved fra egen erfaring, hvad hjælpen fra fællesskabet betyder, når man er født på samfundets bun...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind