Giftige blomster og bær

I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke digtet ”Giftige blomster og bær”. Digtet er skrevet af Lone Hørslev og er udgivet i digtsamlingen Jeg ved ikke om den slags tanker er normale – Skilsmissedigte fra 2009.

Du får et resumé af digtet, som giver dig et godt overblik. Derefter ser vi på de vigtigste ting i analysen. Til slut får du hjælp til fortolke digtet.

Du kan også lytte til vores podcast, som hjælper dig godt i gang med at forstå digtet. I podcasten får du også ideer til at perspektivere digtet.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Der er en del intertekstuelle referencer

Digtet benytter sig også af en del intertekstuelle referencer, som giver forskellige perspektiver på kærligheden. Jeget henviser eksempelvis til eventyret om Rapunsel og prinsen, der ”fik hinanden til slut”. Jeget vrænger af den typiske romantiske eventyrslutning, hvor prinsen og prinsessen lever lykkeligt til deres dages ende:

dyrene i skoven sang med på "Det er så yndigt at
følges ad", og at de elskede hinanden
til den bitre ende og den bitre ende
var slet ikke bitter, slet ikke bitter
som tuja og taks, som
bandeord, parterapi og tomme trusler, jeg tænker
at den bitre ende var SØD. For sådan er det vel i eventyr. I hvert
fald blev de sammen til deres dages ende. Det gjorde vi ikke.
Sådan er det.

Det lyriske jeg parodierer en sukkersød eventyrverden, hvor skovens dyr synger guldbryllupssang. Eventyrets romantiske ideal bliver sat i modsætning til jegets sværere virkelighed med ”bandeord, parterapi og tomme trusler” – og i sidste ende en skilsmisse. Jegets ægteskab fik en bitter ende, ikke en sød ende som i eventyrene. Eventyrene bliver altså fremhævet som kontrast til det lyriske jegs eget kærlighedsliv.