Analyse

På de næste sider får du hjælp til at analysere “Frk. Escobar”. Rappen er skrevet af L.O.C. og udkom i 2005 på albummet Cassiopeia.

Vi har fokus på følgende punkter i analysehjælpen:

Hvis du har brug for mere hjælp til at få hold på din analyse og fortolkning, kan du bruge vejledningen til analyse af raptekster. Her får du en systematisk gennemgang og forklaring af alle de ting, du bør have fokus på.

Rapanalyse

Denne analysemodel hjælper dig med at analysere rap, både til eksamen og i dine opgaver. Vi viser dig, hvordan du kan analysere, fortolke og perspektivere rap. Vi hjælper dig fx med at analysere de sproglige, visuelle og musiske virkemidler samt rapperens selviscenesættelse.

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

”Frk. Escobar” er allegorisk. Det vil sige, at teksten som helhed er symbolsk. På billedplanet handler dem om L.O.C.’s destruktive forhold til en kvinde, der hedder frk. Escobar. Men på realplanet handler den om hans kokainmisbrug. Frk. Escobar er med andre ord et symbol på kokain. Når L.O.C. rapper om at have sex med hende, taler han i virkeligheden om at sniffe stoffet. Den intense, lidenskabelige relation er i virkeligheden en dyb stofafhængighed.

Man kan videre overveje, om der er en særlig pointe i valget af den allegoriske form. Hvorfor beskriver L.O.C. sin stofafhængighed som et destruktivt kærlighedsforhold? En pointe kunne være, at der er ligheder mellem de to situationer. Sommetider kan det måske være svært at bryde ud af et destruktivt forhold, selvom man erkender, at det er skadeligt. 

En anden pointe kunne være, at stofferne kan være et forsøg på at udfylde en utilfredshed med tilværelsen, som grunder i, at man ikke føler sig elsket eller god nok som menneske. Måske er det derfor, at kokainen fremstilles som en kvinde. 

L.O.C. beskriver selv misbruget som en virkelighedsflugt – han ”ville bare væk herfra”, altså fra sin tilværelse, selvom han på overfladen er en succesfuld og velhavende stjerne. Det kunne antyde, at han stadig ikke føler sig elsket, trods alle roserne og succesen. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind