På de næste sider får du hjælp til at analysere “Fra Husets Tag”. Digtet er skrevet af J.P. Jacobsen og udkom i 1870.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen, anbefaler vi, at du bruger vejledningen til digtanalyse:
Manden
Vi kommer en del tættere på manden end kvinden i "Fra Husets Tag". I digtets sidste del har fortælleren nemlig indre synsvinkel hos manden. Allerede forinden har vi dog fået et negativt billede af manden, som kun har ”haanende Smil” tilovers for sin kones sårede følelser.
Førstehåndsindtrykket bliver underbygget af hans arrogante selvsikkerhed efter skænderiet. Han er helt sikkert på, at kvinden øjeblikkeligt vil komme krybende tilbage og bede om undskyldning:
Han lytted efter hendes Fodtrin,
De maatte komme
Tunge tunge
Det forstaar sig hun var jo en Del beklemt.
Der er ingen selverkendelse eller refleksion over, hvad kvinden har sagt. Han tager hende overhovedet ikke alvorligt. Han lytter heller ikke efter hendes anklager, som antyder, at han har været hende utro. Hun taler nemlig om ”brudte Løfter og svegen Elskov”. Tilsyneladende rører anklagerne ham ikke.
Det er også noget ubehageligt hårdhjertet over hans lille smil, da han overvejer, om hun har begået selvmord:
Hun var gaaet.
Mon til Døden!
Spidst han smilte
Han smiler nok ikke ligefrem ved tanken om hendes død. Smilet er snarere et udtryk for, at han ikke tager hendes fortvivlelse alvorligt. Han tænker også, at hun umuligt kan have druknet sig selv, da der stadig er "Is paa Vandet".
