Sproglige og stilistiske virkemidler

Der er ironi og sarkasme

Selvom teksten har en alvorlig og melankolsk grundtone, så er der også enkelte eksempler på ironi og sarkasme. 

Jeget benytter f.eks. af galgenhumor til at forholde sig til sin smerte over ikke længere at kunne ringe til sin mor, når hun oplever noget, som hun gerne vil fortælle hende om:

Man er også nødt til at passe på sine telefonforbindelser. Hvis man ikke er årvågen, står man pludselig og ser en reklame med sjove fugle og tænker, nej, det er jeg nødt til at fortælle til mor, og man rækker ubevidst ud efter sin telefon for at ringe til hende, men held og lykke med at ringe til dødeland, jeg hører, at de ikke har fået 4G-netværk dernede endnu.

Her bruger jeget humoren til at holde sine følelser ud i strakt arm. Det er en typisk forsvarsmekanisme at lave sjov med triste og alvorlige ting. Humoren skaber en lille afstand til de tunge følelser, så de bliver en smule lettere at bære. 

Jeget siger man for at distancere sig fra de svære følelser

Der er også andre eksempler på, at jeget bruger sproget til at distancere sig fra sine svære følelser. Et eksempel er denne passage, hvor hun pludselig begynder at sige ”man” i stedet for ”jeg”:

Man er nødt til at sove og vågne på en ny måde, for det værste bliver, hvis man i tilstanden mellem virkelighed og drøm kommer i tvivl om, om den døde er noget, man har drømt. De situationer må man undgå f...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind