Personer og miljø

Jegfortælleren

Jegfortælleren er en ung kvinde i sorg. Hun har mistet sin mor. Romanuddraget beskriver, hvordan hendes sorg kommer til udtryk i hendes faste ”Søndagsritual”, som indebærer at gå i kirke og tage på Amager Fælled for at se på fugle. 

Jegfortælleren er træt af velmenende floskler

I begyndelsen af uddraget er jeget til gudstjeneste. Præsten taler om sorg, men jeget giver ikke meget for præstens udlægning:

Hun siger, at sorg er kærlighed, der er blevet hjemløs, men folk siger seriøst så meget. Efter mor døde, begyndte de at snakke om fred og bedre steder, og giv det tid, og giv dig hen, og lad det give mening, og de begyndte at spørge: ”Havde din mor ikke også været syg længe?” men hvad betyder tiden for det, der gør ondt.

Jegfortælleren er i det hele taget træt af at høre på folks velmenende, men tomme floskler, når de taler om morens død. Ingen af de velkendte klichéer om sorg giver mening for jegfortælleren. Der er nærmest noget bebrejdende i spørgsmålet, om moren ikke havde været ...