Argumentation og appelformer

Her gennemgår vi de vigtigste argumenter i Høegs kronik. Vi har valgt at opdele gennemgangen efter argumenternes appelformer.

Etos

Høeg opbygger etos ved at trække på egne erfaringer

Høeg beskriver sig selv som overvægtig. Hendes egen overvægt spiller ikke en stor rolle i hendes argumentation, men hun nævner den i en bisætning til sidst:

Men jo oftere vores børn og unge ser, at det er okay for Hollywood, medier, annoncører, sociale netværk, familie og venner at gøre grin med overvægt, desto mere legalt bliver det at råbe ’fede svin’ efter en klassekammerat, en fremmed – eller mig – på gaden.

Det er i en vis forstand med til at opbygge hendes etos. Hun kan trække på sine egne erfaringer, når hun taler om den urimelige stereotypisering af overvægtige. 

Samtidig er det dog tydeligt, at Høeg ikke ønsker at gøre sin egen overvægt til en central del af sin argumentation. Kronikken er ikke en subjektiv beskrivelse af hendes oplevelse at være overvægtig. Den er snarere en mere nøgtern og objektiv analyse af, hvordan overvægtige bliver skildret i medierne og hvilke konsekvenser, det har. 

Høeg går endda så vidt som til at understrege, at hun ikke har den store personlige erfaring med det fat shaming-fænomen, som hun beskriver:

Mine egn...