Podcast

Her kan du lytte til en podcast om Jan Sonnergaards novelle "Farvel". I podcasten går vi tæt på novellen og hjælper dig med at analysere og fortolke den.

Du kan høre mere om:

00:00 Introduktion til novellen

01:05 Genre og komposition

02:05 Fortælleteknik

05:30 Personer og miljø

12:30 Symbolik og sproglige virkemidler

15:40 Fortolkning og tema

Du lytter til vores redaktører Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi) og Niels Aage (cand.mag. i Dansk, Oldtidskundskab og Religion). Signe er vært på podcasten.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om ”Farvel”, som er en novelle af Jan Sonnergaard fra 1998, og det er Niels Aage og Michael, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om novellen. Michael, kan du til en start lige introducere novellen for os? 

Ja, det er jo en novelle, der handler om en mand, der har et sidste møde med sin tidligere kæreste, inden hun forlader ham for altid. Og det er simpelthen det, det handler om, og det handler også meget om, hvordan vi følger hans indre følelsesmæssige udvikling eller måske mangel på samme. Det kan vi vende tilbage til. 

Genremæssigt er det jo en typisk realistisk novelle, selvom der er nogle træk, som peger på noget, der går lidt hen over helt striks realisme. Den er jo meget typisk moderne, på den måde at man kan ikke pin pointe sådan en klar begivenhed, der sætter handlingen i gang i selve novellen, fordi den er sket før, så nu er novellen ligesom reaktionen på den begivenhed. Det er nemlig, at de på et tidspunkt har slået op i forholdet.

Kan vi sige noget særligt om kompositionen af den her novelle? 

Jo, vi kan måske kigge lidt på genre og komposition på en gang. Man kan sige, det er et klassisk novelletræk, at kompositionen er lineær. Handlingen foregår ligesom fremadskridende ligesom normal tid, og så er der jo så et enkelt tilbageblik undervejs, og så det her med, at der er et vendepunkt. En form for point of no return, hvor ekskæresten Majken, hun rejser sig op og siger farvel, ligesom titlen siger. Så den har den her spændingsopbygning mod et vendepunkt og så en tydelig afslutning, der hvor hun er gået. Det har vi ligesom afslutningen af handlingen. Så der er nogle typiske novelletræk der. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind