Fortælleteknik

Novellen er fortalt af en jeg-fortæller, der ser sig selv udefra

Fortælleren i ”Farvel” er en jeg-fortæller. Det gør, at vi kommer helt ind i hovedet på fortælleren og hører, hvilke tanker og følelser, han har omkring Majken og deres forhold.

Selvom det er en jeg-fortæller, så har han flere gange en ydre synsvinkel på sig selv. Han kan ikke holde ud at være i sine egne følelser, og derfor får han i stedet et ydre syn på sig selv. Det kan ses, da Majken spørger hvorfor de skal mødes:

Som altid når tingene bliver så påtrængende at man må flygte. Så flygtede jeg. Jeg så ned over det hele som om jeg befandt mig højt oppe under spotsene, og jeg så mig selv sidde dernede, og min krop virkede som om den tilhørte en anden, og det hele var teater, og det eneste virkelige var de nye solbriller på bordet foran hende.

Han har ikke noget godt svar på, hvo...