I denne podcast hjælper vi dig med at analysere, vurdere og diskutere teksten ”Familien”. Teksten er skrevet af Peter C. Kjærgaard og blev udgivet i Tænkepauser fra Aarhus Universitet i 2015.
Teksten indgik ved eksamen i skriftlig Dansk A på HTX 21. maj 2021. Opgaveformuleringen så således ud:
Analysér og vurdér Familien (tekst 5) med særligt fokus på tekstens argumentation og retorik. Diskutér derefter tekstens centrale synspunkter. I diskussionen skal du inddrage mindst én anden tekst fra opgavesættet.
- I en analyse, vurdering og diskussion skal du anvende danskfaglig viden og relevante danskfaglige begreber.
- I analysen skal du analysere tekstens argumentation og retorik, herunder brugen af sproglige virkemidler. Der skal være et tydeligt fokus i analysen, og dine iagttagelser skal underbygges med tekstdokumentation. Analysen skal munde ud i en vurdering af, hvor nuanceret og relevant tekstens samlede argumentation er.
- I diskussionen skal du undersøge forskellige synspunkter på det emne, tekst 5 behandler. Diskussionen skal inddrage og videreudvikle de centrale synspunkter i tekst 5 og holde dem op imod egne og udvalgte synspunkter fra den eller de selvvalgte tekster. De inddragede synspunkter skal således bidrage til at nuancere diskussionen.
I vores podcast tager vi udgangspunkt i opgaveformuleringen, så du kan få en god start på dit arbejde med opgaven. Det betyder at vi giver et bud på analyse og vurdering af teksten, og vi også giver nogle forslag til diskussionen.
Hvis du vil have mere hjælp til opgaven, kan du bruge vores vejledning til analyse og vurdering:
Analyse og vurdering på HHX og HTX
Få hjælp til at skrive en analyse og vurdering i Dansk. Vi ser på, hvordan du skal forberede og bygge din opgave op. Med Studienets trin-for-trin vejledning får du hjælp i alle faser af arbejdet. Analyse og vurdering er en genre, som altid indgår i eksamensopgaverne på HHX og HTX.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:
Man kan lægge mærke til flere ting. For det første kan man lægge mærke til, hvordan han bruger eksempler til at underbygge sin argumentation. Der er både noget med nogle blomster og nogle tudser og nogle snegle. Sneglene fungerer rigtig godt som det sidste eksempel, fordi det er nogen, vi alle sammen kender. De her dræbersnegle, som han skriver, at nogle danske haveejere ofte er fortvivlede over. Hans pointe er så at få skabt lighedstegn mellem mennesket og dræbersneglene. Vi er også en invasiv art. Vi opfører ligesom de her invasive arter: blomsterne, tudserne og sneglene.
I den første del af afsnittet kommer det til at lyde meget håbløst og opgivende, fordi han giver billedet af mennesket som en invasiv art, men så til sidst kommer der et twist på det her:
Men vi adskiller os fra alle andre invasive arter. Vi kan nemlig i dag se og forstå konsekvenserne af vores handlinger. (l. 89-90)
Så der er altså alligevel et særtræk ved mennesket som art, der gør, at vi kan forstå, at den måde vi hidtil har handlet på, har haft nogle destruktive konsekvenser, og så kan vi overveje, om vi måske skal opføre os lidt anderledes.
