I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Erindring” af Tove Ditlevsen. Digtet er udgivet i digtsamlingen Den hemmelige rude i 1961.
Digtet beskriver et lykkeligt barndomsminde. Som barn var det lyriske jeg i digtet på en udflugt med sine forældre til Søndermarken. Mindet om udflugten står sanseligt og lykkeligt frem for jeget. Men vi får også fornemmelsen af at mindet står i kontrast til, hvordan barndommen generelt var for jeget. Nemlig alt andet end lykkelig.
Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:
"Erindring" er fortalt af et lyrisk jeg, der som voksen tænker tilbage på et minde fra barndommen.
Digtets tre første strofer er skrevet i datid, fordi jeget beskriver barndomserindringen. Selvom jeget ser tilbage på dagen fra et senere tidspunkt i livet, virker scenen meget levende og nærværende. Det skyldes ikke mindst, at jeget benytter sig af et sanseligt og detaljerigt sprog, som får udflugten til Søndermarken til at træde klart frem for vores indre blik.
I de to sidste strofer skifter sproget til nutid. Her begynder det lyriske jeg nemlig at reflektere over den betydning, som mindet om den lykkelige dag har for jeget nu. Jeget beskriver bl.a., at netop dette minde skiller sig ud fra mængden:
Jeg husker ikke nogen dag som den.
Vi kan forstå dette vers på to måder. Det kan enten betyde, at jeget ikke kan huske andre dage, der var lykkelige på samme måde som denne. Men det kan også betyde, at denne dag er den, der står klarest af alle i det lyriske jegs erindring. De to læsninger behøver ikke nødvendigvis at udelukke hinanden, begge kan være sande på én gang.
I begyndelsen af sidste strofe beskriver jeget, hvilket funktion det lykkelige minde har for jeget i nutiden:
Og kun i mindet finder hjertet fred.
Jeget finder altså trøst i mindet om den lykkelige dag. Selvom jeget udmærket ved, at dagen var én undtagelse blandt alle barndommens triste og grå dage. Det viser os noget om erindringens selektive natur. Sommetider husker vi det, vi gerne vil huske. Vi kan filtrere vores livserfaringer gennem erindringen og skabe en livsfortælling, som er lettere for os at leve med.
