Podcast

Her kan du høre vores podcast om “Engang” af Klaus Rifbjerg. I podcasten diskuterer vi, hvordan digtet kan forstås og tolkes. Podcasten giver dig en god introduktion til teksten, som kan hjælpe dig med din egen analyse og fortolkning.

Medvirkende

Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie)

Michael (cand.mag i Dansk og Filosofi)

Signe (vært)

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra vores podcast:

Det er et erindringsdigt. Det er kendetegnende for hele digtsamlingen, at et jeg kigger tilbage på sin barndom, og vi er også tilbøjelige til at sætte lighedstegn mellem jeget og forfatteren, for det virker meget selvbiografisk. 

Der er en række erindringsglimt, som samles i løbet af digtet. Det samles af en særlig stemning eller nogle særlige tanker, som jeget har. De bliver allerede slået an i strofe 1, hvor jeget siger:

Engang tænkte jeg kun flygtigt på
hvad alt skulle blive til.

Og så hen mod slutningen kommer der noget andet ind, nemlig en dødsbevidsthed og en form for dødangst også. Så det er, som om erindringsbillederne er samlet af den barnlige uskyld og den dødsangst og -bevidst, som kommer ind.

Vi skal vel også nævne, at det er et prosadigt. Så det er ikke et højstemt lyrisk digt med masser af rim og rytme, men det kunne lige så godt have været et stykke prosa. Til en vis grad. At det er sat op på vers gør, at læsetempoet bliver lidt anderledes, man lægger mærke til rytmen i sproget på en lidt anden måde. Men selve tonen er prosaisk, som man siger, og der ikke brugt nogen fast rytme eller enderim og den slags. 

Der er dog også nogle gentagelser på tværs, som laver nogle koblinger. ”Når jeg stod op om morgenen”, står der i strofe 2. ”Når jeg kom hjem stillede jeg cyklen”, står der i strofe 4. Så på den måde er der nogle lyriske koblinger også. ...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind