I denne analysehjælp hjælper vi dig med at analysere og fortolke digtet “Engang”. Digtet er skrevet af Klaus Rifbjerg til digtsamlingen Amagerdigte, som udkom i 1965.
Barnet længtes efter voksenlivet, ligesom den voksne nu længes efter barndommen
Syndefaldet bliver ofte beskrevet som et tab af barndommens uskyldige verden. Men i ”Engang” er der også en bevidsthed om, at overgangen fra barn til voksen ikke kun er et tab – man vinder også noget ved at blive voksen.
Digtets lyriske jeg føler sig som barn draget mod ting, som han forbinder med voksenverdenen. Han er eksempelvis fascineret af røgen for tobaksfabrikkerne på Amager, selvom andre synes, det er grimt og ulækkert:
og de skrappe skyer af tobaksstøv
fra Augustinus og American Tobacco
styrkede kun længslen
efter voksen uafhængighed.
Barnet forbinder tobak med voksenlivets uafhængighed. Barnet må ikke ryge, men når han bliver voksen, kan han selv bestemme. Det er denne frihed, som barnet længes efter, og som han kommer tættere på, da han erkender sin egen dødelighed. Han fornemmer også selv, at noget grundlæggende har ændret sig i ham:
Jeg lå længe i mørket
med en stor fornemmelse over mig
Det er ikke en entydigt negativ formulering. Han falder da også i søvn til sidst, så føler af angst og tab er trods alt ikke så stærkt, at den holder ham vågen hele natten. Sorgen over tabet af barndommens uskyld er formentlig blandet med en begejstring over at være kommet nærmere voksenlivets uafhængighed.
