Analyse

Her får du hjælp til at analysere billedet ”En Landevej”. Billedet er malet af H.A. Brendekilde i 1893. I analysehjælpen kan du læse mere om:

Hvis du har brug for mere hjælp til din analyse af billedet, kan du kigge i vores vejledning til billedanalyse.

Billedanalyse

Med denne model til billedanalyse får du hjælp til at komme i gang med din analyse af et billede eller maleri.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Det todelte billede symboliserer et splittet samfund

Landevejen løber som en diagonal linje tværs gennem billedet, som deler landskabet i to. Landevejen laver altså et skel i billedet, som svarer til et skel i samfundet. 

På den højre side af vejen står Folkekirken. Den har netop afholdt begravelse. At dømme ud fra det pæne tøj, som kirkegængerne har på, er det en person fra det bedre borgerskab, der er blevet begravet. Det bedre borgerskab og Folkekirken hører altså til på den ene side af skellet. 

På den anden side af skellet sidder den fattige vejmand og hans familie. De har ikke været i kirke. Foran dem ligger en invitation til missionsmøde i en religiøs vækkelsesbevægelse. I mellemgrunden ser vi manden, der deler invitationerne ud. 

Landevejen optegner altså både et klasseskel og et religiøst skel i samfundet. Vækkelsesbevægelserne har tag i de fattige, mens Folkekirken stadig er mere besøgt af det bedre borgerskab. Den fattige vejmandsfamilie har tilsyneladende krøllet invitation til bønnemødet sammen, så de virker ikke interesserede i vækkelsesbevægelserne.

På vejen står til gengæld den unge tømrer, som symboliserer Jesus. Han har vendt ryggen til Folkekirken og rækker hånden ud mod vejmanden og hans familie. Hånden er tom og åben – der er ingen invitation til et vækkelsesmøde i den. 

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind