Analyse

Her får du hjælp til at analysere ”En flink dreng”. Novellen er skrevet af Tove Ditlevsen i 1952. Analysen tager fat i disse punkter:

Komposition og genre

Det er en realistisk novelle

”En flink dreng” er en realistisk novelle. Novellen handler nemlig om et socialt problem, som også findes i virkelighedens verden. John føler sig mindre værd som menneske, fordi han er adopteret. Derfor arbejder han hårdt for at gøre sig fortjent til familiens kærlighed og anerkendelse. 

Familien udnytter ham. De får John til at arbejde så meget, at han næsten ikke har tid til at lege som andre børn. Hele landsbyen ser, at familien udnytter John. De lader, som om de er forargede, når de snakker sammen. Men inderst inde synes de heller ikke, at John har fortjent den samme kærlighed som et ”rigtigt” barn. 

Novellen viser på den måde, hvordan udsatte børn bliver svigtet og udnyttet i samfundet. Novellen er realistisk, fordi den handler om et rigtigt samfundsproblem. 

Du kan inddele handlingen i tre afsnit

Du kan analyse novellens komposition ved at dele den op i tre afsnit. 

Novellens første afsnit begynder in medias res. Det vil sige, at novellen begynder midt i begivenhederne. John står i bagerbutikken, hvor han prøver at få bagerens opmærksomhed. 

Vi forstår langsomt, at han er sendt i byen for at hente en flaske til sin nye lillebror. Folk taler om den lille ny på en måde, der antyder, at forældrene har prøvet at blive gravide længe. De kigger på John, som om de ikke er sikre på, om han virkelig er glad for lillebroren. 

I novellens midterste afsnit lærer vi mere om John og hans familie. Vi ser, hvordan han skynder sig hjem. Han vil imponere moren, så hun vil sige, at han er en flink dreng. Han føler, at han er i gæld til sin familie, fordi de har adopteret ham fra København. Han gør sit bedste for at være flink og pligtopfyldende. Han arbejder altid hårdt for at gøre sig fortjent til familiens kærlighed. 

Novellen når et vendepunkt, da John kommer hjem med flasken. Han hører nabokonen Fru Petersen tale med moren. Nabokonen antyder, at det er ærgerligt, at familien har adopteret John, nu hvor de alligevel var i stand til at få et rigtigt barn. Ordene bekræfter den følelse, John hele tiden har haft. Han er ikke lige så meget værd som sin lillebror. 

I novellens sidste del reagerer John på det, han hørte Fru Petersen sige. John er blevet meget såret. Moren afviste Fru Petersens hentydning, men ikke på nogen overbevisende måde. 

John giver sig til at arbejde endnu hårdere for at gøre sig fortjent til kærlighed. Men han kan ikke længere forvandle arbejdet til en barnlig leg. Det hårde ...