Sprog

Novellen har en talesprogsagtig stil

Novellen er fortalt af en jegfortæller, der taler, som om han sidder på et værtshus og underholder sine venner. 

Det giver novellens sprog en mundtlig, talesprogsagtig stil. Der er f.eks. småord som ”ja ja” og ”Naa”, som hører talesproget til. Jegfortælleren bruger også bandeord som ”sgu”, der er med til at trække sproget ned på et hverdagsligt niveau.

Derudover er der en masse humoristiske udbrud og talemåder, som kan være svære for os at gennemskue i dag. Men det har nok vækket morskab blandt tilhørende, når jegfortælleren har sagt mærkværdige ting som dette:

Aa, hold mig i Benene Kresjan, mens jeg skyller min Skjorte over Bolværket. 

Det er tydeligvis en vittighed, men pointen er gået tabt i tidens tåger. Uanset hvad, så bidrager det til indtrykket af, at novellen har en lav og talesprogsagtig sproglig stil.

Der er en del ironi

Ironi er et væsentligt virkemiddel i...