Komposition

Der er en rammefortælling

”En Domfældelse” begynder i en rammefortælling. Her sætter en ukendt jegfortæller scenen og præsenterer os for Kristian Gren:

Den lille svampede Stymper dèr, med Kinder af Bankekød, det var altsaa Kristian Gren, ham der for blot ti Aar siden kom hjem fra Amerika, gnistrende af Energi, begavet, uhyre dygtig, men lidt for haardhændet efter hjemlige Forhold.

Jegfortælleren udpeger Gren i mængden af folk. Det kan næsten lyde, som om jeget sidder på et værtshus og fortæller historien til dem, der gider at lytte. 

Det er ikke klart, hvad jegfortællerens forhold til Grens historie er. Han forklarer blot, at han har ”Grunde for at følge ham”. På den ene side lyder det, som om jeget var imponeret af Grens evner og visioner. På den anden side lyder det også, som om han fryder sig over, at det gik galt for Gren til sidst:

Han vilde immervæk æde de smaa, ser De, og saa blev han sgu selv ædt for en Gangs Skyld.

Rammefort...