En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord
Denne analysehjælp er til dig, som skal lave en analyse af Johan Thomas Lundbyes maleri “En dansk kyst. Motiv fra Kitnæs ved Roskilde Fjord“. I hjælpen giver vi først en beskrivelse af motivet og opstiller nogle arbejdsspørgsmål, du kan bruge i dit eget arbejde. Derefter følger vores råd og hjælp til analysen af “En dansk kyst”, og til sidst kommer en fortolkning og perspektivering, hvor vi ser på, hvordan billedet kan forbindes med nationalromantikken.
Maleriet er fra 1843 og hænger i dag på Statens Museum for Kunst. Det er et stort landskabsmaleri, som måler 188.5 cm i højden og 255.5 cm i bredden. Har du brug for at zoome ind på billedet, kan du finde det i god kvalitet på Statens Museum for Kunsts hjemmeside.
Lundbye kaldte oprindeligt bare maleriet for “En dansk kyst”. Den mere præcise angivelse af motivets placering er blevet tilføjet senere. Når vi analyserer maleriet, vil vi derfor først og fremmest betragte billedet som en generel dansk kyst og ikke et specifikt sted.
Herunder kan du læse et uddrag fra vores hjælp til at analysere “En dansk kyst” af J. Th. Lundbye:
Når vi analyserer kompositionen på maleriet, lægger vi mærke til, hvor stor skrænten er. Den fylder næsten hele højre side af billedet. Omvendt er menneskene på billedet meget små. De udgør en lille del af billedet, og de er placeret i mellemgrunden, hvilket gør, at de bliver mindre end f.eks. stenene i forgrunden.
Størrelsesforskellen mellem menneskene på billedet og naturen får naturen til at fremstå storslået og mægtig, mens menneskene virker som mindre dele af en støre helhed.
(...)
Horisontlinjen er den linje, som man kan tegne i et billede, hvor himlen møder havet eller jorden. I “En dansk kyst” ligger horisontlinjen lavt, og vi kan først tegne den langt ude i baggrunden.
Den lave horisontlinje har flere virkninger. For det første kommer himlen til at fylde meget i billedet. Det kan give os indtryk af, at der er noget større på spil i billedet, f.eks. noget guddommeligt. For det andet betyder den lave horisontlinje, at skrænten kommer til at se meget høj ud: Den strækker sig nemlig langt over horisonten, næsten som et bjerg.
