Podcast

Her kan du lytte til en podcast om novellen "En bristefærdig". Teksten er skrevet af Niels Hav i 1990. I podcasten går vi tæt på novellen og hjælper dig med at analysere og fortolke den.

Du kan høre mere om:

00:00 Komposition

05:20 Fortælleteknik og personer

16:15 Miljøet

23:20 Sproglige virkemidler

24:45 Fortolkning og perspektivering

I podcasten medvirker Kasper (ph.d. i Litteraturhistorie) og Michael (cand.mag. i Dansk og Filosofi). Signe er podcastens vært.

Her har du et uddrag fra podcasten:

Vi skal tale om "En bristefærdig", som er en novelle skrevet Niels Hav i 1990, og det er Michael og Kasper, som er redaktører i Dansk, som jeg har med til at tale om novellen. Kasper, hvad er det for en novelle det her?

Jamen, det er en lidt gådefuld fortælling om et søskendepar, to søstre, hvor lillesøsteren besøger storesøsteren Riggi, som bor et nyt sted i nogle boligblokke. Hun har fået et brev, lillesøsteren her, som også er jegfortæller, hvor Riggi beskriver sit nye liv som spændende, at hun har et spændende arbejde.

Men så viser det sig at være løgn. Hun har faktisk et temmelig usselt liv og er en eller anden form for prostitueret, da hun bliver hele tiden opsøgt af forskellige mænd, der vil noget med hende. Og i det hele taget lader hun til at være i stor krise. Riggi er storesøsteren, og på en eller anden måde, så smitter det af på lillesøsteren, som også føler sig temmeligt bristefærdig, som er titlen på novellen. En følelse af at være lige på nippet til at bryde sammen.

Det er fortalt som en jegfortæller, det kommer vi tilbage til. Men egentlig sådan ganske ligefremt. Vi følger tidsmæssigt bare besøget her, jeg'ets besøg hos søsteren, fra hun ankommer, og til hun tager afsted igen med bussen. 

Og man kan sige, der er måske ikke sådan de store begivenheder i novellen her. Der er ikke en hel masse action. De er alle ligesom inde i lejligheden først. Og så er de ude på en mark, der ligger lige ved siden af. Det ligger i udkanten af en by, det her. Og så kommer de tilbage igen til lejligheden...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind