Genre og komposition
Der er klare novelletræk
”En bristefærdig” er bygget op omkring novellens typiske genretræk. Handlingen udspiller sig i et afgrænset miljø, nemlig i og omkring boligblokkene. Selve handlingen tager under et døgn, altså et kortere tidsforløb, som det er typisk for noveller.
Novellen har også et genkendeligt miljø med realistiske personskildringer. Det hele kunne altså foregå i virkeligheden. Men samtidigt det er også en novelle med mange symbolske elementer, der inviterer læseren til at tolke. Det bliver klart allerede i indledningen.
Der er et begrænset persongalleri, som skaber fokus på de to søstre. Det er i deres relation, at tekstens grundlæggende konflikt ligger. Fortælleren ser op til storesøsteren og higer efter hendes accept. Men som handlingen skrider frem, opdager vi, at storesøsterens liv er gået i en ussel og trist retning. Så det sætter spørgsmålstegn ved, om lillesøsteren overhovedet har et forbillede længere.
Novellegenrens kompakte form er altså med til stille skarpt på den konfliktfyldte relation mellem personerne.
Handlingen er lineær, men med tanker om fortiden
Handlingen udspiller sig lineært og kronologisk. Begivenhederne fremstilles altså i en naturlig rækkefølge. Der er dog enkelte steder, hvor fortælleren tænker tilbage på tidligere tidspunkter i livet, dog uden det udvikler sig til egentlige flashbacks.
Det er dog nogle tanker, som gør os lidt klogere på personerne og deres relationer. Vi hører, at Riggi droppede ud af gymnasiet til forældrenes store skuffelse, mens fortælleren altid har levet op til deres forventninger. Vi hører også om Riggis "mystiske smil, der havde skaffet hende mange uvenner". Uden vi får nogen yderligere forklaring.
Vi ka...
