Fortælleteknik

Fortælleren er alvidende

Fortælleren i Tove Ditlevsens ”En æggesnaps” er alvidende. Det ser vi primært ved, at fortælleren har adgang til både moderens og datterens tanker og følelser. Fortælleren er i stand til gengive datterens tanker. Et eksempel på det ser vi her: ”– Nu siger hun noget, tænkte hun.” 

På samme måde kan fortælleren forklare, hvad moderen spekulerer på. Det kommer fx til udtryk her: ”Så kaldte hun barnet med en blid, underlig stemme, som lød fremmed i hendes egne ører.” Her oplever vi, hvordan fortælleren har indsigt i moderens fremmedgørelse over for sin uvante stemmeføring. Det peger på, at fortælleren kan gå ind i begge personernes bevidsthedsliv og gengive, hvad de føler og tænker. 

Den alvidende fortæller ses også enkelte sted i form af fortællerkommentarer, hvor fortælleren kommenterer på personerne eller det, der sker. Om moderen siger fortælleren fx: ”Man kunne kalde hendes tilværelse trist.” Det er relativt blidt formuleret – fortællerkommentarer kan ofte være temmelig hårde mod personerne. Denne fortæller har altså sympati med personerne og ønsker ikke at udstille dem.

Virkning

De...