Sprog og symboler

Duggen er et symbol på den guddommelige ånd

”Duggen” udspiller sig en aftenstund i den danske natur. Både tid og sted er typisk for romantikkens digte. Digterne søgte nemlig ofte mod naturen, hvor de følte en stærkere inspiration og indsigt i den guddommelige ånd, de mente, alting var gennemstrømmet af. 

Mange af tidens digte finder sted omkring solnedgang eller solopgang. Det skyldes formentlig, at denne tid på tærsklen mellem dagen og natten giver digteren en fornemmelse af også at befinde sig på tærsklen mellem det materielle og det åndelige. 

I ”Duggen” er det lyriske jeg ikke så fokuseret på selve solnedgangen. Han er i stedet optaget af duggen, som falder fra himlen og ned på jorden, hvor den giver liv til græs og blomster. Jeget hæfter sig v...